FLOW

Teorien om flow er formuleret af Csikszentmihalyi i 1971. Fænomenet beskrives således; ”Flow – the state in which people are so involved in an activity that nothing else seems to matter.” (Mihaly Csikszentmihalyi, 2002).

Ifølge Mihaly Csikszentmihalyi er følelsen af at opleve flow tilstanden en intens fordybelse og repræsenterer det optimale inden for kreativitet og læring. I flow opleves vores følelser som i en positiv energitilstand, afstemt med den konkrete og aktuelle opgave vi er i gang med på det givne tidspunkt. Det er kendt at man under flow tilstanden mister tids og selvfornemmelsen. 

Mennesker, der oplever depression, stress, uro og/eller angst vil være forhindrede i at være i stand til at komme i flow. Ifølge teorien er oplevelsen af flow betinget af, at der for en given opgave er opsat klare mål og rammer samt givet tilstrækkelig feedback.

 For at opnå flow tilstand, har Csikszentmihalyi opstillet flg. Punkter:

1)      Der skal være klare mål for hvert skridt på vejen.

2)      Der er umiddelbar feedback af handlinger.

3)      Der skal være balance mellem udfordringer og færdigheder.

4)      Handling og bevidsthed er fusioneret.

5)      Forstyrrelser er lukket ude.

6)      Der er ingen bekymring for fiasko og fejl.

7)      Self-bevidstheden forsvinder.

8)      Følelsen af tid bliver fordrejet.